SE BILLEDERNE: Modige Estelle og Oscar - turde du gøre dét her?
Det er næppe alle børn, som ville føle sig helt trygge ved at nærme sig et aktivt bistade. Men kronprinsesse Victoria ønskede at vise sine to små, prinsesse Estelle,8, og prins Oscar,4, at det slet ikke behøver være farligt, hvis man bærer sig rigtigt ad. Iført de korrekte beskyttelsesdragter og under kyndig vejledning af en bi-ekspert tog det kongelige trekløver på en lille udflugt ud i parken omkring Haga slottet for at besøge et af slottets bistader, hvor de små, aktive flyvere producerer masser af lækker honning - efter at have besøgt parkens mange smukke blomster.
Lækker honning fra slottets bier
Anledningen var, at den 20. maj var den internationale verdens-bidag, hvor det sattes fokus på biernes betydning for vores bilogiske mangfoldighed i naturen. Bistaderne på Haga var en gave til kronprinsesseparret i 2010 - og i dag er der fire bistader med op til 60.000 bier.
Med hjælp fra biavler Lotte Fabricius Kristiansen, der har det daglige ansvar for slottets bier, lykkedes det endda for prinsesse Estelle og prins Oscar at finde en af bistadernes dronningerne. Børnene fik også fortalt, hvor vigtige bierne er, når der skal spredes pollen mellem planterne - og i sidste ender for at vi allesammen kan få mad på bordet.
Omkring midsommer er den første honning klar fra Hagas bier. Normalt giver de fire bistader til sammen mellem 80-100 kg honning, der derefter sælges i slotsbutikken. Overskuddet herfra går til Kronprinsparrets Stiftelse, der arbejder for Sveriges børn og unge.
.