22. nov. 2017
Af Marianne Singer

SE BILLEDERNE: Prinsesse Sofia hyggede sig i svigermors selskab

Der var en god kemi mellem prinsesse Sofia og hendes svigermor, dronning Silvia, under en stor konference om ordblindhed i Stockholm, som også prins Carl Philip deltog i.

Smilene var store og stemningen i top, da prinsesse Sofia fulgtes med sin svigermor, dronning Silvia, og sin mand, prins Carl Philip, til en stor konference om ordblindhed på det kongelige slot i Stockholm.

Prins Carl Philip har i de senere åbnet mere og mere op omkring sin ordblindhed, hvilket både dronning Silvia og prinsesse Sofia støtter op om.

En glad velkomst

Det var da også med stor glæde, at prins Carl Philip og prinsesse Sofia, med dronning Silvia ved deres side, bød velkommen til konferencen.

Undervejs blev prinseparrets stiftelses nyeste projekt Dyslexialand præsenteret, og både prins Carl Philip og prinsesse Sofia holdt en længere tale.

Mindedes de første sms'er

Prinsesse Sofia mindedes blandt om første gang, at prins Carl Philip fortalte hende om sin ordblindhed.

- Det var, da vi lærte hinanden at kende og havde meget sms-kontakt. Jeg fik en sms, hvor der stod: "Du har måske allerede bemærket, at jeg er ordblind".

Jeg svarede: Ja, jeg har bemærket det, men du skal ikke være bekymret. Jeg forstår stadig, hvad du mener."

Blandt de mange gæster var udover dronning Silvia repræsentanter fra forskellige organisationer, erhverslivet og forskningsverden.

GALLERI: Dronning Silvia, prinsesse Sofia og prins Carl Philip på job

Læs mere om: