SE BILLEDERNE: Prinsesse Sofia strålende i grønt

GALLERI: Prinsesse Sofia smuk i sommergrøn

Det var en beæret prinsesse Sofia, der fejrede dimitterende sygeplejersker på Sophiahemmet

Torsdag, 14. juni 2018 - af Pernille Moe

Klædt i en smuk, grøn silkekjole med mønster og perledetaljer fra det engelske luksusmærke L.K Bennett og sart-rosa pumps, deltog en glad og veloplagt prinsesse Sofia i Sophiahemmets dimissionsfest på rådhuset i Stockholm. 

Her delte prinsessen dimissionbrocher ud til de sygeplejersker, der har færdiggjort deres uddannelse på Sophiahemmets universitet. 

Beæret over sin rolle

Som ærespræsident for Sophiahemmets non-profit organisation, et hverv prinsessen overtog efter kong Carl Gustafs søster, prinsesse Christina, holdt Sofia en fin tale, hvori hun sagde: 

- Da jeg for snart tre år siden overtog prinsesse Christinas rolle som ærespræsident for Sophiehemmet, blev jeg enormt beæret. Hver gang jeg besøger Sophiahemmet bliver jeg berørt af det engagement og den passion, der findes hos medarbejderne og de studerende.