5. jun. 2023
Af Marie Krakau

Se billedet af de små kongelige fans: Prinsesse Estelle og prins Oscar hylder Zlatan Ibrahimović

Den svenske kronprinsessefamilie
Den svenske kronprinsessefamilie
Foto: Ritzau Scanpix
Fodboldspilleren Zlatan Ibrahimović har indstillet sin karriere, og nu hylder den svensk kronprinsessefamilie ham.

Den legandariske fodboldspiller Zlatan Ibrahimović oplyste på et pressemøde søndag, at han indstiller karrieren.

Det skete ved et pressemøde efter hans klub AC Milan havde spillet deres sidste kamp denne sæson.

- Fra og med i morgen er jeg fri, sagde fodboldspilleren ifølge Aftonbladet.

Mandag eftermiddag reagerede den svenske kronprinsessefamilie på karrierestoppet og hyldede den svenske topspiller.

På Instagram skriver de "Vi vil takke Zlatan Ibrahimović for alt det, han har gjort for svensk fodbold og for Sverige. En af de flotteste idrætskarrierer nogensiden. Vi er fulde af beundring og taknemmelighed. VICTORIA og DANIEL".

Og selvom det er kronprinsesseparret, der har underskrevet den royale hilsen, er det deres to børn, der stjæler billedet.

De poserer nemlig på Instagram-billedet iført Zlatans AC Milan-trøje.

Prinsesse Estelle på 11 år poserer med fronten til kameraet, mens lillebror, prins Oscar på syv år, glad viser sin fodboldtrøjes bagside, der ser ud til at have Zlatans autograf skrevet på ryggen.

Læs mere om: