Se det dejlige nye billede: Madeleine på hemmeligt besøg
Det var en dejlig overraskelse for alle, da prinsesse Madeleine sammen med sin mand, Chris O'Neill, og deres tre børn tirsdag pludselig dukkede op til den særlige golfturnering, der finder sted i anledning af kronprinsesse Victorias fødselsdag den 14. juli.
Her havde også prins Daniel tidligere på dagen været blandt de officielle deltagere.
Dejligt sommerbillede
Det er den svenske politiker Niklas Larsson fra Centerpartiet, der efter det kongelige besøg delte et dejligt billede af en sommerklædt prinsesse Madeleine.
"? Prinsesse Madeleine blev så glad for endelig at møde mig, eller nok lige modsat!
For første gang nogensinde mødte jeg i går aftes prinsesse Madeleine på Ekerum, Öland. Chris og børnene Leonore, Nicolas og Adrienne var alle med.
? Prinsesse Madeleine var så utrolig flot og jeg bad hende viderebringe mine lykønskninger til kronprinsessen. I morgen fylder kronprinsesse Victoria 44 år, men der bliver ingen modtagelse på Solliden," skriver Niklas Larsson på Instagram-opslaget, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe.
Ekerums golfbane på Öland ligger bare et par minutters kørsel i bil fra den kongelige families hvide sommerslot Solliden.
Mens prinsesse Madeleine og hendes familie besøgte Victoria-golfturneringen var flere andre medlemmer af den svenske kongefamilie til koncert med Carola på Sollidens slott.