24. feb. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Se hvem der kom forbi: Prinsesse Estelle blev fejret med stil hjemme på Haga

Prinsesse Estelle
Prinsesse Estelle
Foto: Martin Høien
Sveriges prinsesse Estelle fyldte 10 år i går, og det blev fejret helt privat. Flere fra den kongelige familie kom en tur forbi Haga Slot for at ønske fødselaren tillykke.

Der var familiekomsammen på Haga Slot onsdag i anledning af prinsesse Estelles 10-års fødselsdag.

De stolte bedsteforældre kong Carl Gustaf og dronning Silvia kom forbi, og det gjorde også prins Carl Philip og prinsesse Sofia, der ifølge Svensk Damtidning havde deres sønner Alexander, 5, Gabriel, 4, og Julian, på snart et år, med.

Prinsesse Estelle nød fejringen

For Sveriges Estelle var det skønt at blive fejret på denne måde omgivet af familien og naturligvis først og fremmest forældrene kronprinsesse Victoria og prins Daniel samt lillebror prins Oscar.

Carl Gustaf og Silvia tog sig af Estelle

Dagen blev også markeret med et flot nyt portræt af Estelle sammen med kong Carl Gustaf og dronning Silvia.

Billedet af fødselaren og kongeparret blev lagt op på det svenske kongehus’ Instagramprofil og på Facebook, og er taget til fødselsdagsfesten på Haga Slot.

Læs mere om: