Se Victoria og Daniel i deres smukke blå spisestue
Under hele corona-situationen har kronprinsesse Victoria og prins Daniel flittigt engageret sig i landets håndtering af krisen.
Senest har kronprinsesseparret mest arbejdet hjemmefra, ligesom mange andre mennesker gør det for tiden for at hindre yderligere smitte.
Vigtigt møde
På et nyt billede, som det svenske kongehus har lagt ud, kan man således se kronprinsesse Victoria og prins Daniel holde digitalt møde i et helt særligt og meget smukt rum, den blå spisestue, hjemme på Haga slott.
Under mødet med organisationen Business Sweden fik kronprinsesseparret information om coronavirus´ effekt på verdensøkonomien samt svensk eksport.
Fik ny farve
Oprindelig var spisestuens vægge rosa, men blev i forbindelse med den seneste renovering dekoreret med lyseblå, mønstrede tapeter.
Victoria og Daniel kan her invitere til store middage, hvor gæsterne kan sidde på de kongeblå stole ved det store bord, som kan forlænges til hele værelsets længde.
Mellem de to vinduer, der vender mod Brunnsviken-søen, er fastmonteret et spejl, der stammer fra dengang ejendommen blev bygget.