Seje prinsesse Sofia stillede op i 30 kilometers langrendsløb

Prinsesse Sofia

Prinsesse Sofia

Foto: Vasaloppet

Den svenske prinsesse Sofia har vist, at hun har ben i næsen og er stillet op i langrendsløbet Tjejvasan i Mora.

Lørdag, 24. februar 2018 - af Juliane Olsen

Den 33-årige prinsesse Sofia spændte lørdag morgen langrendsskiene på for at deltage i det årlige skiløb Tjejvasan, der er et af de utallige, kortere løb i ugen op til det legendariske Vasaløbet, hvor deltagerne skal tilbagelægge 90 kilometer på ski.

Ifølge den svenske avis Expressen kastede hun sig sammen med 7600 andre kvinder ud i verdens største skiløb for kvinder, nemlig Tjejvasan, der har en rute på 30 kilometer.

Den svenske prinsesse har deltaget i løbet to gange tidligere, og i år satte hun den ene ski foran det andet med startnummer 5598 på maven.

Foto: Vasaloppet

Prinsesse Madeleine har også taget turen

Tjejvasans 30 kilometer er ikke et problem for ski-vante prinsesse Sofia, der dog heller ikke er det eneste medlem af det svenske kongehus, der har prøvet kræfter med strækningen.

Tilbage i 2008 deltog prinsesse Madeleine, og her fik hun en tid på to timer, 22 minutter og 19 sekunder.

Kronprins Frederik har deltaget fire gange

Kong Carl Gustaf har været deltager i Vasaløbet flere gange, ligesom prins Carl Philip har kastet sig ud på ruten, men skiløbet har skam også haft dansk deltagelse.

Seje kronprins Frederik har nemlig deltaget hele fire gange mellem 2012 og 2015, mens Pippa Middleton, der er søster til hertuginde Catherine, deltog i 2012.

- Det er en helt fantastisk oplevelse, sagde hun, da løbet veloverstået.