Skilsmisse i den svenske kongefamilie: Kronprinsesse Victorias fætter har brudt med konen
I 2020 blev Gustaf Magnuson, søn af prinsesse Christina, der er søster til Sveriges kong Carl Gustaf, skilt efter godt seks års ægteskab med modellen Vicky Andrén.
Og nu er endnu en af prinsesse Christians sønner blevet skilt.
Kronprinsessens fætter
Til avisen Expressen udtaler Oscar Magnuson, at han skal skilles fra sin hustru Emma.
- Vi har bestemt os for at gå adskilte veje. Men vi er gode venner og fortsætter vores gode relation. Vi har bestemt, at det er bedre for os. Det er sådan noget, der sker i livet, siger Oscar Magnuson til Expressen.
Onsdag gik skilsmissen igennem efter seks måneders betænkningstid.
Boede tæt på prinseparret
Industridesigneren Oscar mødtes med marketingsmedarbejderen Emma Ledent i midten af 2000'erne, og de flytted sammen i 2009.
To år senere, i sommeren 2011, blev de gift i Frankrig.
Oscar og Emma har tilsammen Henri, 8, og Albert, 9, og boede kun få hundrede meter fra prins Carl Philip og prinsesse Sofia i det mondæne Djurgården i Stockholm.
Oscar Magnuson har et tæt forhold til kronprinsesse Victoria og stod sammen med blandt andre kronprins Frederik fadder, da prins Oscar blev døbt.