Skøn overraskelse: Nye familiebilleder fra Victoria og Daniel
Som en dejlige overraskelse udsendte kronprinsesse Victoria og prins Daniel søndag nogle helt nye billeder af deres lille familie.
Familien, som bor på Haga Slott, er fotograferet i naturskønne omgivelser, som rigtigt får tankerne hen på forår.
Glædelig pinse
- Et længe ventet forår har blomstret i fuldt flor, og pinsen, glædens tid, er her. Med disse billeder fra et grønt Haga ønsker kronprinsesseparret alle en glædelig pinse, skriver de til billederne, som er blevet delt på det svenske kongehus’ sociale medier. BILLED-BLADET har lov til at bringe billederne.
Familien sidder afslappet i en smukt blomstertæppe – femårige prins Oscar ovenpå mor kronprinsesse Victoria og niårige prinsesse Estelle mellem sine to forældre, Victoria og Daniel. Længst ude til højre ses familiens nyeste skud på stammen, lille Rio, som er af racen Cavapoo.