Skønne billeder: Den svenske kongefamilie til koncert i lækker boheme-stil

Den svenske kongefamilie var trukket i lækkert, afslappet tøj, da de overværede koncert på Öland.

Kronprinsesse Victoria fylder 45 år den 14. juli, men der blev allerede taget hul på familiehyggen og fejringen dagen før.

Den svenske kongefamilie var sammen til Solliden Sessions på Öland, som er en skøn koncert i det fri.

Aftenens underholdning var countrysangerinden Jill Johnson, og hun fik godt gang i publikum, som rockede med på den 49-årige svenskers hits.

Det var næsten som om, kongefamilien havde aftalt en dresscode, for alle var i skøn sommer-boheme-stil.

Se alle billederne af kongefamiliens boheme-stil i galleriet over artiklen.

Kronprinsesse Victoria bar en lang, lyseblå sommerkjole med mønster, mens datteren prinsesse Estelle var trukket i et par trendy jeans og en grøn jakke. Prins Daniel bar en luftig lyseblå skjorte og et par mørke bukser, og han havde en let dunjakke med til senere på aftenen.

 

Prinsesse Madeleine havde valgt en lang, blomstret nederdel og en fiks cowboyjakke. Indenunder bar prinsessen en striktrøje, som sikkert varmede lunt senere, når aftenen faldt på.

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia var også dejligt afslappet klædt på. Begge i skjorte – Sofia i grøn, Carl Philip i hvid – og mens prinsen havde valgt et par gråbrune bukser, var prinsessen trukket i et par smarte jeans med vidde.

 

Kong Carl Gustaf var også i skjorte, som han krydrede med et par røde bukser, hvor dronning Silvia bar lyse bukser med en overdel i lyserøde nuancer.

Se alle billederne af kongefamiliens boheme-stil i galleriet over artiklen.

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden