Sød lille overraskelse: Victoria havde herlig dag med Rio
Det var en dejlig overraskelse, da kronprinsesse Victoria tirsdag tog familiens kæledægge Rio med på job til øen Utö syd for Stockholm.
For én gangs skyld var det således ikke kun kronprinsessen, der var centrum for opmærksomheden, men også hendes lille følgesvend.
Se de søde billeder af kronprinsesse Victoria sammen med Rio øverst i artiklen
Charmerede alle
Undervejs charmerede Rio ikke kun sin kongelige ejer, der både nussede og puttede sig ind til hunden, men også alle andre omkring sig.
Rio var nem at have med og kunne sagtens løbe rundt og snuse uden snor på både kajen og øen, dog tog Victoria ingen chancer og havde sin hund i snor under sejlturen frem og tilbage.
Kæmper for miljøet
Kronprinsessen besøgte Utö for at høre mere om projektet Initiative Utö, der arbejder for at bevare øens rige natur og forbedre betingelserne for dyr og mennesker på øen.
Utö er en af de store øer i Skærgårdshavet, der er en øgruppe i Østersøen.
Kronprinsessefamilien fik Rio i maj sidste år.