Sød overraskelse: Prinsesse Estelle ankom på mors arm
Få minutter inden de kongelige gæster begyndte at træde ind på den lysegrå løber, gik en medarbejder fra det svenske hof rundt til de mange pressefolk og bad dem om ikke mere at kalde på gæsterne. Uden dog at ville sige hvorfor.
Kort efter blev det afsløret, hvem der var grunden til at der skulle være fuldstændig stilhed, da prins Daniel og kronprinsesse Victoria glædede alle ved at have prinsesse Estelle med til Slottskyrkan.
Stille og roligt skridtede den lille familie op mod kirken og stillede flere gange undervejs op til fotografering.
Victoria havde ikke sit sædvanlige store smil fremme, men så en smule bekymret ud for, hvordan hendes datter ville tage de mange mennesker omkring hende.
Det viste sig dog at være en ubegrundet frygt, da Estelle ad trygt på mors arm og tog de mange kameraer, der klikkede løs med ophøjet ro. Først så hun en smule betuttet ud, men så fik hun øje på de spændende gardere bag sig i deres flotte uniformer og rettede opmærksomheden mod dem.
Også i kirken var Estelle eksemplarisk og man hørte næsten ikke hendes tilstedeværelse mens vielsen fandt sted.