29. nov. 2020
Af Marianne Singer

Sød video: Kronprinsesse Victoria ønsker glædelig første advent med mand og børn

Kronprinsessefamilien i deres hyggelige stue med masser af julepynt. 
Kronprinsessefamilien i deres hyggelige stue med masser af julepynt.
Foto: Sara Friberg/Kungl. Hovstaterna
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel har delt den dejligste julevideo sammen med deres børn, prinsesse Estelle, 8, og prins Oscar, 4.

Ilden i pejsen knitrer og der er pyntet op til jul med smukke pyntede kranse på bordet i en dejlig ny video, som det svenske kongehus har delt på deres sociale medier i anledning af, at det er første søndag i advent.

I vidoen sidder en bedårende prins Oscar, 4, klædt i en peberkagedragt, på sin mor, kronprinsesse Victorias skød, mens prinsesse Estelle, 8, i fin kjole og med fletninger hygger sig i sofaen med familiens hund Rio.

Rio er en Cavapoo, som er en krydsning af en Cavallier King Charles og en puddel.

Ønsker glædelig advent

Prins Daniel tænder det første lys med hjælp af prins Oscar, der puster tændstikken ud.

- I dag er det første advent. Advent betyder ankomst og håb, noget som føles ekstra vigtigt lige i år, lyder det fra kronprinssese Victoria i videoen.

- Vi vil ønske jer alle en glædelig første advent, slutter prinsesse Estelle på sød vis.

Videoen er optaget i kronprinsessefamiliens hjem, Haga slott.

Læs mere om: