2. okt. 2014
Af af Rikke Oberlin Flarup, Royalista

Sofia Hellqvist debuterede ved åbningen af Riksdagen

Sofia Hellqvist og prins Carl Philip ankommer til Storkyrkan i Stockholm i forbindelse med den svenske Riksdags åbning.
Sofia Hellqvist og prins Carl Philip ankommer til Storkyrkan i Stockholm i forbindelse med den svenske Riksdags åbning.
Foto: AOP
Prins Carl Philips forlovede kan nu endelig følges med prinsen til officielle arrangementer.

Der er en masse førstegangs-oplevelser på vej for Sofia Hellqvist, svenske prins Carl Philips 29-årige forlovede. Nu, da parret officielt er forlovet, kan Sofia endelig få lov til at følges med prinsen til de mange officielle opgaver og arrangementer, han deltager i.

En af disse begivenheder fandt sted tirsdag i Storkyrkan, Stockholms domkirke. Prins Carl Philip og Sofia Hellqvist ankom med hestevogn sammen med resten af den svenske kongefamilie — undtagen prinsesse Madeleine og Christopher O’Neill — for at deltage i den gudstjeneste, som markerer åbningen af Riksdagen, det svenske folketing.

KÆRLIGHEDEN SEJRER:
SE BILLEDSERIEN MED SOFIA OG CARL PHILIP LÆNGERE NEDE

Efter gudstjenesten, som blev ledet af domprovst Hans Ulfvebrand og og Storkyrkans præst Kristina Ljunggren, fortsatte de kongelige til Riksdagen, hvor kong Carl Gustaf holdt en kort åbningstale:

“I år kan vi fejre, at vi har haft fred i 200 år — helt siden 1814. Det gør os til et unikt land,” sagde kongen og fortsatte:
“Med det følger et særligt ansvar for fortsat at bidrage til fredsbevarende indsatser internationalt.”

Ved den alvorlige ceremoni var alle klædt elegant og i mørkt tøj. Kongen, prins Carl Philip og prins Daniel var klassiske i sorte eller mørkeblå jakkesæt, mens dronningen, kronprinsessen og Sofia Hellqvist alle havde valgt knælange skørter.

Dronning Silvia var i en løs, sort jakke, som matchede hendes nededel samt et par sorte pumps og en flot, kridhvid hat. Kronprinsesse Victoria havde valgt et sætte sin sorte nederdel sammen med en hvid bluse, og ligesom sin kommende svigermor kom Sofia Hellqvist i en sort top, der matchede hendes nederdel.

Om aftenen sluttede åbningsfestlighederne med en koncert i med Kungliga Filharmonikerna i Konserthuset i Stockholm. Ved denne lejlighed kom de fleste af de svenske kongelige i mere farverige gevandter.

Mens kronprinsesse Victoria holdt fast i sin sort-hvide stil med en sort, skinnende nederdel og en monokrom top, kom hendes mor, dronning Silvia i en pink blondekjole og herover et brunt sjal med pelskant. Sofia Hellqvist var i en vidunderlig grøn kjole fra Roland Mouret, som også var designeren bag den flotte røde kjole, hun havde på den dag, hun blev forlovet med prins Carl Philip.

Denne artikel er lavet i samarbejde med Royalista.com (link fjernet)

GALLERI: Prins Carl Philip og Sofia Hellqvist

Læs mere om: