Sofia og Carl Philip deler romantisk privat sommerbillede
Prinsesse Sofia og prins Carl Philip fletter fingre i smukke naturskønne omgivelser på et nyt romantisk sommerbillede, de deler i anledningen af midsommer.
Det svenske prinsepar er klædt sommerligt og afslappet på det dejlige foto, der er ledsaget af teksten "Glad midsommar från oss!" ("God midsommer fra os!" red.).
For første gang fejrer Carl Philip og Sofia midsommer som forældre til tre. I marts kom lille prins Julian, der er parrrets tredje søn, til verden. Prinserne Alexander og Gabriel er henholdsvis fem og tre år gamle.
Fletter fingre
På den private parbillede fletter prinseparret sødt fingre mens de kigger på fotografen.
Hvem der er kvinden eller manden bag pletskuddet vides ikke, men det kunne tænkes, at det var prins Carl Philips mor eller far, dronning Silvia eller kong Carl Gustaf.
Blot få minutter før Sofia og Carl Philip delte deres sommerhilsen, havde kongeparret delt et dejligt og afslappet sommerbillede med en tilhørende midsommer-hilsen. Her fremgik det, at det var prins Carl Philip, der havde taget det dejlige billede af sine forældre.
Det kan defor snildt tænkes, at Carl Philip og Sofia fejrer den svenske højtid sammen med kongeparret.