24. feb. 2012
Af af Jan Bergman

Stolt kong Carl Gustaf fortæller om prinsesse Estelle

Kong Carl Gustaf
Kong Carl Gustaf
Foto: AOP
Kongen er tydeligt stolt over sin nye rolle som morfar.

I dag fik vi kenskab til flere detaljer om kronprinsesse Victorias lille nyfødte prinsesse. Kongen bekendtgjorde prinsessens navn og luftede i øvrigt lidt flere detaljer i sin tale til folket.

Læs kong Carl Gustafs tale til det svenske folk her:

Normalt holdes et statsråd bag lukkede døre. Men jeg mente, at dette er et stort øjeblik for mig, familien og især - naturligvis, for Kronprinsessen og prins Daniel, og ligeledes det svenske folk.

Vi er, Sverige og det svenske folk og kongefamilien, blevet velsignet med en ny lille prinsesse, som I alle har været vidner til det sidste døgn. Og det er selvfølgelig som konge-far, nybagt morfar, meget, meget stort og spændende. Og jeg tror også, at hele kongefamilien har set frem til dette i lang tid.

Jeg har informeret regeringen, om prinsessens fremtidige hertugindedømme. Og vi har aftalt i familien, at det bliver Östergötland.

Et fint område, som jeg har besøgt mange, mange, mange gange og sætter stor pris på. Og jeg er overbevist om, at hertuginden i fremtiden vil gøre sit yderste for at tage Östergötland til sit hjerte. Men der kommer til at gå lidt tid. Så det må I vente på.

Så kommer vi til hertugindens navn. Det er altid sjovt at opleve, alle dem der ønsker at være med til at komme med gode råd og mange navneforslag. Jeg har ikke kunne undgå at følge dette i medierne.

Det er et navn, der ligger Kronprinsessen og familien meget hjertenskær. Hendes kaldenavn, således hendes fornavn, er Estelle. Herefter er det forståeligt nok Silvia, naturligvis Ewa og sidst Mary.

Og vi har fået en lille prinsesse, Estelle, i Sverige. Det skal vi alle, især jeg og familien, være meget glade og lykkelige for. Men frem for alt er kronprinsparret vældig glade og lykkelige.

Familien var selvfølgelig på besøg i går aftes, og selv prins Carl Philip var naturligvis også til stede. Og vi havde en hyggelig sammenkomst med det nye familiemedlem.

Hun er meget sød og opførte sig akkurat som man skal, og alt hvad det indebærer. Så det var en lykkelig stund for os, hele familien, og jeg håber, som prins Daniel har sagt ved en tidligere lejlighed, at de, som alle nybagte familier, får lidt tid sammen til at nyde deres barn i fred. Og vi håber, at alle vil efterkomme deres ønske om dette.

Hermed slutter denne bekendtgørelse. Jeg takker og inviterer regeringen til frokost.

Læs mere om: