16. feb. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Stor bekymring: Kronprinsesse Victoria er blevet informeret om kritisk situation

Kronprinsesse Victoria
Kronprinsesse Victoria
Foto: Aller Foto
For kronprinsesse Victoria og prins Daniel er det vigtigt at være godt orienteret om europæiske forhold. Derfor indkaldte kronprinsesse Victoria til vigtigt møde midt i en udenrigspolitisk kold tid.

Der blæser polarkolde vinde over store dele af Europa i denne tid, hvor Rusland med deres udenrigs- og sikkerhedspolitik har skabt spændinger i forholdet mellem øst og vest.

Derfor er det for kronprinsesse Victoria og prins Daniel vigtigt at blive informeret om situationen, der også påvirker Sverige.

Victoria og Daniel er bekymrede

Rusland truer Ukraines sikkerhed, og derved rykkes der ved stabiliteten i Europa, hvilket skaber utryghed mange steder rundt omkring fra nord til syd og i øst naturligvis.

I Sverige har man mærket, at Rusland med flåden og luftvåbnet fra tid til anden rykker lige lovlig tæt på svensk territorium.

Det foruroliger mange i Sverige, og også kronprinsesse Victoria og prins Daniel er bekymrede og føler, at det er vigtigt at holde sig orienteret om udviklingen i den russiske sikkerheds- og udenrigspolitik.

Holdt møde med ekspert

I dag holdt kronprinsesse Victoria og prins Daniel derfor møde med Gudrun Persson fra Totalforsvarets forskningsinstitut.

Gudrun Persson er forskningsleder med speciale i russisk sikkerheds- og udenrigrigspolitik.

I løbet af mødet informerede Gudrun Persson om den sikkerhedspolitiske situation i Europa og den kritiske situation i grænseområdet mellem Ukraine og Rusland, hvor der lige nu er frygt for en russisk invasion.

Læs mere om: