Stor festaften: Victoria vakte opsigt i eksklusiv designerkjole
Kronprinsesse Victoria tiltrak sig mange beundrende blikke, da hun sammen med prins Daniel deltog ved De Kongelige Philharmonikeres sæsonåbning i Stockholms koncerthus.
På den festlige og smukke sensommeraften var kronprinsesse Victoria elegant i en sort chiffonkjole, der, ifølge modebloggen newmyroyals, kommer fra den eksklusive kollektion, som H&M har skabt i samarbejde med det glamourøse italienske modehus Giambattista Valli.
Sad perfekt
Den flotte kjole med et florlet skørt, feminine mini-ærmer og overdrysset og kantet med små hvide blomster klædte kronprinsessens veltrænede figur perfekt.
Lige inden koncerten begyndte holdt kronprinsessen en åbningstale i koncerthuset til de 49 publikummer og de personer, der fulgte koncerten digitalt.
- Pandemien er fortfarende en realitet. Vi kan ikke gøre tingene på samme måde, som tidligere. Men med hensynstagen og omsorg kan vi gøre rigtig meget på en ny måde. Selv indenfor scenekunsten, sagde hun blandt andet.