Svensk bekymring før prinsesse Madeleines bryllup
Ifølge den svenske avis Aftonbladet retter det svenske sikkerhedspoliti Säpo deres opmærksomhed og bekymring mod særligt en bestemt person, der ifølge kilder til avisen, betegnes som yderst farlig.
Han er angiveligt ekstrem voldelig og har mange domme bag sig. Derfor frygter politiet for kongehusets sikkerhed og i særdeleshed for sikkerheden omkring det stort anlagt kongelige bryllup i juni.
Der er tale om en 40-årig voldsdømt mand, der er udeblevet fra en fængselstraf på tre måneder, skriver avisen. Derfor valgte Säpo at efterlyse manden, som Ifølge Aftonbladets oplysninger blev anholdt tirsdag.
Med manden bag lås og slå kan Sverige igen ånde lettet op og se frem til det forventelige eventyr, når prinsessen giver sit ja til Chris O’Neill i Slotskirken ved kongeslottet den 8. juni.