Svensk-canadisk menu: Det spiste den svenske kongefamilie under returmiddag
Den canadiske generalguvernør David Johnston og hans hustru Sharon Johnston var tirsdag aften inviteret til en såkaldt returmiddag på Vasamuseet i Stockholm.
Men ifølge Svensk Damtidning stod menuen ikke på en traditionel middag, for der blev blandt andet budt på kanapeer af både svenske og canadiske råvarer.
Ifølge den svenske avis’ udsendte på stedet kunne det svenske kongepar og prinsepar blandt andet nyde karamelliseret ørred med ahornsirup.
Indbydende menu
Desuden stod den på syltede kantareller fra Småland samt gotlandske rødbeder med gedeost fra Salt Spring Island ved Vancouver.
Der blev også serveret foie gras-mousse med frugtkompot fra Rideau Hall samt sprødt fladbrød, lavet på græskarkerner.
Der blev desuden serveret en varm buffet med oksekød fra Alberta, hummer fra Nova Scotia og røget laks fra New Brunswick.
LÆS MERE: Prinsesse Sofia lånte kostbart diadem
Sidst, men ikke mindst, udgjorde canadiske oste desserten, så det må siges, at ingen af gæsterne havde grund til at gå sultne i seng.
Prinsesse Sofia i fint, svensk design
Nyd billederne af prinsesse Sofias fine kjole fra returmiddagen i galleriet herunder.