Svensk kongepar lettet: Sårbart familiemedlem vendt hjem
Kong Carl Gustaf og dronning Silvia kan glæde sig over, at kongens 83-årige søster, prinsesse Birgitta, er vendt hjem til Sverige fra Spanien, hvor hun til daglig bor.
Det skriver svenske Expressen, der har talt med hoffets kommuniikationschef, Margareta Thorgren, som oplyser, at prinsesse Birgitta bliver i Sverige i et stykke tid.
Muligt at rejse
- Prinsesse Birgitta har været i Sverige i nogle uger, siger Margareta Thorgren til Expressen og fortsætter:
- Prinsesse Birgitta kom til Sverige, da det stadig var muligt at rejse og kommer til at være i Sverige i den kommende tid. Det er på grund af coronavirus.
I risikogruppe
Prinsesse Birgitta er i højrisikogruppen hvad angår smitte med coronavirus både aldersmæssigt, men også fordi hun for to måneder sider var indlagt med hjerteproblemer.
Og prinsesse Birgitta har da også tidligere fortalt til Svensk DAMtidning, at dronning Silvia har været bekymret for hende og spurgt, om det ikke var bedst at komme hjem til Sverige.
Frivillig karantæne
Mens prinsesse Birgitta stadig befandt sig i Spanien var hun i frivillig karantæne i sit hjem i Santa Ponsa på Mallorca.
Her har prinsessen boet i 18 år og altid elsket sine daglige golfture med gode venner.