2. jan. 2013
Af af Preben Petersen
Svenskerne er vilde med kronprinsesse Victoria
Kronprinsesse Victoria
Foto: AOP
Den svenske avis Aftonbladet har fået lavet en meningsmåling om det svenske kongehus.
67 % af de svenske kvinder ønsker at se kronprinsesse Victoria indtage den svenske trone som dronning, inden hendes far dør.
Sådan lyder dommen i den svenske avis Aftonbladet, der har fået et analyseinstitut til at spørge svenskerne om deres forhold til de kongelige. Når kronprinsesse Victoria er så populær, skal det sandsynligvis ses i sammenhæng med, at den svenske konge, Carl Gustaf, styrtdykkede i popularitetsmålingerne efter en række ubehagelige beskyldninger i bogen "Den modvillige monark", som han ikke rigtigt formåede at tilbagevise på overbevisende manér.
Antallet af svenskere, der ønsker, at kongen abdicerer, er steget i forhold til sidste gang, de blev spurgt. Det gjorde de i maj 2011.