1. mar. 2010
Af af Jan Bergman

Svenskerne ikke klar til kronprinsesse Victoria som dronning

kronprinsesse Victoria og kong Carl Gustaf
kronprinsesse Victoria og kong Carl Gustaf
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Til trods for at kronprinsesse Victoria har enorm populæritet i befolkningen, er svenskerne ikke klar til at se hende på tronen.

Kronprinsesse Victoria er uden diskussion det medlem af det svenske kongehus, der høster størst popularitet, men landet er endnu ikke klar til at have hende som dronning.

Det viser en ny svensk undersøgelse, der ifølge avisen Expressen peger på, at 64 procent af befolkningen fortsat ønsker at beholde kong Carl Gustaf på tronen.

Godt nok er kongen pensionsmoden til næste år, men der er ikke noget, der tyder på, at svenskerne er klar til at se kronprinsesse Victoria som landets regent.

Faktisk er det kun 17 procent, der mener, Victoria er klar til at overtage tronen.

Undersøgelsen viser også, at 12 procent mener, Victoria først skal stifte familie med mand og børn, før hun kan overtage rollen som dronning af landet.

Den del af processen er Victoria jo som bekendt godt på vej imod, når hun gifter sig med sit livs udkårne, Daniel Westling, den 19. juni i år.

Læs mere om: