24. nov. 2010
Af af Niels Burgos
Svenskerne støtter kongefamilien
Ifølge den nye meningsmåling i Sverige, har kongen ingen grund til at se så bekymret ud, som han gør her på billedet.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Det svenske folk bakker op omkring deres kongehus, trods den afslørende skandalebog.
De seneste ugers skandale-rygter om Sveriges konge, Carl XVI Gustaf, har tilsyneladende ikke skadet monarkiets popularitet hinsidan.
Onsdag offentliggjorde det svenske dagblad, Expressen, den seneste meningsmåling om opbakningen til kongehuset - og tallene viser overraskende, at monarkiets popularitet er steget med hele seks procent mellem 21. april og den 17. november - og altså også i den periode, hvor den svenske presse har haft travlt med at skrive om kongens utroskab og at beskrive ham som "amatøragtig" og "uprofessionel".
Svenskerne bakker altså fortsat op om deres kongefamilie - og der skal mere end en enkelt skandalebog til, før de svigter monarkiet.