13. maj. 2020
Af Marianne Singer

Sveriges flotte prins fejrer stor dag

Prins Carl Philip.
Prins Carl Philip.
Foto: Sara Friberg, Kungl. Hovstaterna
Kong Carl Gustaf og dronning Silvias søn fylder 41 år og er helt sikkert omgivet af sin dejlige hustru, prinsesse Sofia, og parrets to sønner på den store dag.

Kronprinsesse Victoria og prinsesse Madeleines bror, prins Carl Philip, har flere gange i sit liv optrådt på lister over de mest attraktive kongelige.

Og i 2017 valgte magasinet Peoples læsere endda prinsen og hans familie til at være verdens smukkeste kongelige familie.

Kan så meget andet

Men prins Carl Philip, der onsdag fylder 41 år, kan så meget andet end at se godt ud.

Som kærlig familiefar til to aktive sønner, prins Alexander, 4, og prins Gabriel, 2, har han masser at se til i hverdagen.

https://imgix.billedbladet.dk/prinscarlphilipfamilj_solliden_foto_anna_lena_ahlstrom_kungahuset.jpg
Prins Carl Philip med sin hustru og to sønner i 2018.
Foto: Anna-Lena Ahlström, Kungahuset.se

Et stærkt team

Og så er han et stærkt team sammen med hustruen Sofia.

Prinseparret fandt for alvor sammen om en fælles sag, da de i forbindelse med deres bryllup i 2015 stiftede fonden Prins Carl Philips & Prinsessan Sofias Stiftelse, der kæmper mod had og mobning på nettet samt en bedre forståelse for det at være ordblind.

Sund livsstil

Udover det fælles fondsarbejde deler prinseparret også interessen for en sund og aktiv livsstil ved blandt andet at deltage i krævende langrendsløb.

Til gengæld dyrker prins Carl Philip sin passion for racerløb alene.

Selv om Sofia har været tilskuer ved forskellige løb, er det kun prinsen, der sidder bag rattet.

Kørt mange løb

Fartglæden opdagede prinsen allerede som 16-årig, da han sammen med sin far fik lov til at teste en ny bil for Volvo på en bane i Barkarby udenfor Stockholm.

Sidenhen har prinsen kørt mange løb.

Kreativ side

Prins Carl Philip har også en kreativ side, der kommer til udtryk i hans design.

Efter at have uddannet sig inden for grafisk formgivning og design på Rhode Island School of Design i USA og Forsbergs School i Stockholm har prinsen lanceret flere designprodukter, deriblandt dunjakker, porcelæn og tæpper, sammen med sin forretningspartner Oscar Kylberg.

Glad for god mad

For prinsen er også madverdenen spændende, og som protektor for konkurrencen Årets kok har han gennem årene smagt på mange nye og lækre retter.

I hjemmet i Villa Solbacken er det især de vegetariske retter, der kommer på bordet, for det foretrækker hans hustru.

https://imgix.billedbladet.dk/20190606_mho6197.jpg
Prins Carl Philip under nationaldagen i Stockholm sidste år.
Foto: Martin Høien

Måtte afgive titel

Prins Carl Philip kom til verden den 13. maj 1979 på Stockholms slott som kronprins.

Men den titel havde den lille dreng kun i otte måneder, for den svenske rigsdag besluttede at indføre kvindelig arvefølge, hvorefter storesøster Victoria blev kronprinsesse.

At prins Carl Philip måtte afgive sin plads i tronfølgen til sin søster ser i dag ud til at passe ham særdeles godt. Han er mere stille og eftertænksom og har i stedet kunnet forme sit liv og sin person i sit eget tempo.

https://imgix.billedbladet.dk/shutterstock_editorial_761094d.jpg
Kronprinsesse Victoria, prinsesse Madeleine og prins Carl Philip i 2008.
Foto: Mega

Læs mere om: