Tillykke med de 39: Svenske Prins Carl Philip tæt på det skarpe hjørne
Hvis svenske prins Carl Philip skuer ud i horisonten på sin fødselsdag den 13. maj, vil han kunne ane konturerne af tallet 40.
Næste år er det nemlig den store, runde fødselsdag, det gælder, men den 13. maj i år er det 39-års fødselsdagen, der skal fejres.
Meget at glædes over
Prins Carl Philip har meget at glæde sig over. Han har i prinsesse Sofia fundet kvinden i sit liv, og de har sammen fået to skønne sønner, som de tydeligvis elsker.
Forlovelsen mellem Sofia Hellqvist og Carl Philip blev erklæret den 27. juni i 2014, og siden er det gået stærk.
Parret blev gift den 13. juni 2015 i Slottskyrkan i Stockholm.
Den 19. april 2016 blev prins Carl Philip og prinsesse Sofia forældre til prins Alexande,r og allerede den 31. august 2017 fulgte lillebror Gabriel trop.
Født som kronprins
Da Carl Philip selv blev født, en 13. maj 1979, var det som kronprins og ved dåben stod blandt andre dronning Margrethe fadder.
Kronprins-titlen havde Carl Philip dog kun i syv måneder. Efter en grundlovsændring, der trådte i kraft den 1. januar 1980, var det nemlig den førstefødte, der var tronarving, så derfor blev storesøster Victoria kronprinsesse.
Prins Carl Philip er midterbarnet mellem storesøster Victoria og lillesøster Madeleine.
Nyt hjem i "Solbacken"
Sammen med sin prinsesse Sofia og deres to sønner, Alexander og Gabriel, bor fødselaren til daglig i Villa Solbacken i det mondæne Djurgården i Stockholm.
Solbacken var tidligere ejet af prins Bertil, der var onkel til kong Carl Gustaf, og han lod prins Carl Philip arve ejendommen efter sin hustru Lilian, der boede i huset til sin død.
I slutningen af 2017 kunne Carl Philip og prinsesse Sofia så flytte ind i den skønne villa med deres to børn.
Aktivt sportsmenneske
Lige som vores kronprins Frederik er prins Carl Philip også et aktivt sportsmenneske.
Han kører racerløb, men løber skam også på sine egne ben.
I april 2018 deltog han i ”Lilla Barnets Lopp” – arrangeret af Lilla Barnets Fond”, som han er protektor for. Fonden samler penge ind til medicinsk forskning om syge for tidligt fødte børn.