TILLYKKE: Prins Carl Philip og prinsesse Sofia fejrer to-års bryllupsdag
Ikke et øje var tørt, da prins Carl Philip og prinsesse Sofia sagde ja til hinanden ved et storslået bryllup den 13. juni 2015.
Ligesom prinsesse Madeleine og Chris O'Neill blev også prins Carl Philip og prinsesse Sofia gift i den smukke slotskirke i Stockholm.
Rørende sange
Brudeparrets musikvalg i kirken gjorde vielsen til noget helt særligt.
Først rørte Salem Al Fakir alles hjerter med sin fortolkning af Coldplay-hittet "Fix You".
Og efter den smukke vielse overraskede brudeparret alle sammen ved at forlade kirken til de glade gospeltoner fra kærlighedshymnen "Joyful, joyful".
Prinsesse Sofias fortryllende brudekjole
Prinsesse Sofia var denne store dag fortryllende i brudekjole af den svenske designer Ida Sjöstedt.
Brudekjolen var skabt i tre hvide toner i silkecrepe og en næsten transparent, italiensk silkeorganza og håndbroderet med blonder fra José Maria Ruiz.
SE BILLEDERNE: Detaljer fra prins Carl Philip og prinsesse Sofias store dag
Det tynde slør var også håndbroderet med tynde bomuldskniplinger og faldt fra håret ned over det tre meter lange slæb.
Forrygende karettur
Efter at have vinket til de mange begejstrede mennesker fra slotshaven Logården begav de nygifte sig ud på en forrygende karettur gennem Stockholm By.
Den store bryllupsmiddag fandt derefter sted i slottets festsal Vita havet.
Højdepunktet for mange var, da prinsesse Sofias musikervenner Molly Sandén og Danny Saucedo sang prinsessens helt egen kærlighedssang til brudgommen.
Snart forældre til to
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia blev forældre til deres første barn, prins Alexander, knap et år efter brylluppet.
Til september venter parret deres andet barn.