TILLYKKE: Prins Nicolas fylder to år
Blot to dage efter, at en festklædt og højgravid prinsesse Madeleine deltog i sin bror, prins Carl Philips bryllup i 2015, ville det lille barn - lidt før tid - ud og at møde verden.
SE BILLEDET: Prinsesse Madeleine hygger med datter i LondonLykkelige og taknemmelige
Ved fødslen vejede prinsesse Madeleine og Chris O'Neills søn 3080 gram og var 49 centimeter lang.
De præcise mål kunne sygehuspersonalet berette om, da de sammen med informationschef ved hoffet, Margareta Thorgren, holdt pressemøde godt to timer efter fødslen.
– Jeg skulle hilse og sige, at de er fantastisk lykkelige og taknemmelige for, at alt er gået så godt. Og at de nu er en lille familie med to børn, lød det fra pressechefen.
Bor i London
I forvejen var prinsesseparret forældre til den søde og livlige prinsesse Leonore, der fyldte tre år i februar.
Prinsesse Madeleine og hendes familie bor til daglig i London, men besøger ofte Sverige, både privat og når der er officielle arrangementer eller fester.