20. feb. 2016
Af Ulrik Ulriksen

TILLYKKE: Prinsesse Leonore fylder to år

Prinsesse Leonore
Prinsesse Leonore
Foto: Kungahuset.se
I anledning af prinsesse Leonores to års fødselsdag er der blevet udsendt nye billeder af hovedpersonen, der med sødt smil og sløjfe i håret er et herligt hit.

I Sverige er man ret begejstret for prinsesse Leonore, der i dag den 20. februar fylder to år. Fødselarens popularitet bliver helt sikkert ikke mindre af, at det svenske kongehus i anledning af hendes to års dag har sendt en lille serie portrætter ud af fødselsdagsbarnet. Med afdæmpet, sødt smil og en sløjfe i håret rammer den royale model sine fans lige i hjertet med de fine billeder, som en af kongehusets foretrukne fotografer, Brigitte Grenfeldt, er mesteren bag.

Fest med lagkage og gaver

Ifølge mediet Svensk Damtidning skal der være fødselsdagsfest for Leonore på Drottningholms Slott i dag. Festen byder både på lagkage, gaver og sang serveret af den nærmeste familie anført af forældrene prinsesse Madeleinh og Chris O'Neill samt måske lilllebror prins Nicolas, der i øvrigt ved sin barnedåb i drottningsholms Slottskyrka beviste, at han har en meget kraftig stemme.

Sødere og sødere

Til daglig bor Leonore i London i England med sin mor, far og lillebror. Prinsesse Leonore var allerede nuttet at se på fra dag 1, og hun bliver bare sødere og sødere. Det er bestemt også meget tydeligt på de nye billeder, som er taget i Madeleine og Chris' privatbolig i Stockholm.

Lever op til sit navn

Leonore ligner faktisk lidt sin mor på billederne, og det er bestemt ikke den værste at ligne. Madeleine har altid været beundret for sin skønhed. Fødseldagsbarnet er en både sød, velopdragen og meget fysisk aktiv lille pige. Der er gang i hende på den allerbedste måde, og hun spreder glæde overalt, hvor hun kommer frem. Hendes navn, Leonore, betyder faktisk solstråle, og man må sige, at den lille prinsesse lever op til sit navn. Hun er en ægte svensk solstråle.

Tiden flyver

Den stolte mor prinsesse Madeleine har på sin og sin mands vegne skrevet et par ord om deres elskede datter på sin Facebook-side. Madeline skriver, at tiden flyver, og at deres Leonore er blevet to år, samt at de ønsker deres smukke og dejlige datter den bedste fødselsdag overhovedet mulig.

Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!

Læs mere om: