8. jun. 2016
Af Marianne Singer

TILLYKKE: Prinsesse Madeleine og Chris O'Neill fejrer treårs bryllupsdag!

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-15754.jpg
Foto: Hanne Juul / Billed-Bladet
Det var årets store kongelige begivenhed, da prinsesse Madeleine blev gift med Chris O'Neill i 2013. I dag lever parret et lykkeligt liv i London sammen med deres to børn.

Prinsesse Madeleine og Chris O'Neill strålede af lykke, da de mødte folket på slotsbakken udenfor det kongelige slot i Stockholm efter deres vielse i slotskirken den 8. juni 2013.

Da de blev opfordret til at kysse hinanden, gav Chris O'Neill sin brud, prinsesse Madeleine, ikke bare et, men hele tre kys, hvilket selvfølgelig vakte enorm jubel.

Brylluppet mellem Sveriges smukke prinsesse Madeleine og den britisk-amerikanske forretningsmand Christopher O’Neill satte Stockholm på den anden ende denne dejlige sommerdag for tre år siden.

LÆS MERE: Prinsesse Madeleine i smuk kjole til prins Oscars dåb

Prinsesse Madeleine bar en Valentino-kreation

Prinsesse Madeleine tog pusten fra alle i en vidunderlig kreation fra den italienske modedesigner Valentino.

Drømmer du om en gratis rejse? Klik her!

Efter vielsen kørte prinsesse Madeleine og Chris O'Neill i karet gennem det centrale Stockholm og bagefter sejlede hele bryllupsselskabet til Drottningholms slott, hvor festen blev holdt.

I dag bor prinsesse Madeleine og Chris O'Neill i London sammen med deres to små børn, prinsesse Leonore, to år, og prins Nicolas, der fylder et år den 15. juni.

Læs mere om: