30. dec. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Trist nyhed: Prinsesse Madeleines ven skal hjerteopereres

prinsesse madeleine
Prinsesse Madeleine.
Foto: Mega
For prinsesse Madeleine og mange andre svenskere er det kommet som lidt af et chok, at en af nationens helt store sportsstjerner skal opereres i hjertet.

Prinsesse Madeleine og mange andre svenskere fik forleden en trist nyhed, da nationens store ishockey-stjerne, målmanden Henrik Lundquist, via de sociale medier fortalte, at han efter i mange år at have haft milde hjerteproblemer, nu er tvunget til at lade sig operere og få en ny hjerteklap.

Hjerteoperationen regnes af kirurger for et ganske stort indgreb, og nu håber alle på, at alt forløber godt for den 38-årige hockeyhelt.

Madeleine og Henrik mødtes i New York

Prinsesse Madeleine og Henrik Lundquist blev i sin tid ifølge mediet Svensk Damtidning venner, da Madeleine boede i New York efter bruddet fra sin ekskæreste Jonas Bergström.

Kæmpe stjerne i New York

Dengang boede Henrik Lundquist i New York, hvor han var stjernen på byens store professionelle ishockeyhold New York Rangers.

Henrik Lundquist
Henrik Lundquist
Foto: Ritzau/Scanpix

Lundquist og prinsessen mødtes blandt andet i forbindelse med arrangementer i Madeleine og dronning Silvias organisation World Childhood Foundation, der har hovedkontor i New York.

Gode venner

Dengang fortalte Lundquist til den svenske avis Aftonbladet, at han og Madeleine var gode venner, og i 2010 var de på hold sammen, da der var velgørenheds-kapsejlads i Marstrand i Sverige – det såkaldte Match Cup Celebrity Race.

Læs mere om: