
Tvunget af omstændighederne: Derfor må prins Daniel udsætte sin 50-års fødselsdagsfest

Sveriges prins Daniel skal til kæmpe fest på sin 50-års fødselsdag den 15. september.
Det er dog ikke ham selv, der skal fejres, men i stedet kong Carl Gustaf i anledning af kongens 50-års regeringsjubilæum.
Naturligvis har prins Daniel ikke haft det mindste problem med at flytte sin fest fra selve sin egen 50-års dag den 15. september til en anden dato.

Konge Carl Gustaf ønsker Daniel tillykke
Festen for Daniel ventes at være på programmet senere i september efter fejringen af kongen.
Den 15. september på Daniels fødselsdag er der balkonscene og festmiddag med kong Carl Gustaf i hovedrollen på slottet i Stockholm, og her ventes det, at der er deltagelse fra den danske kongelige familie.
Mon ikke kongen i løbet af aftenen hæver glasset for sin svigersøn, så Daniel trods alt bliver fejret lidt.
Og et er sikkert – Daniel bliver i hvert fald helt privat fejret på dagen af kronprinsesse Victoria og parrets børn Estelle og Oscar.
