
Tydelig kærlighed: Dronning Silvia og prinsesse Sofia i omsorgsfuldt øjeblik

Onsdag var hele den svenske kongefamilie samlet for at fejre kong Carl Gustafs 79-års fødselsdag.
Sammen stod de på balkonen på det kongelige slot i Stockholm og vinkede til alle de fremmødte, som fik et særligt glimt af hele kongefamilien på én gang.
Det var da også tydeligt, at familien nød at være samlet.
Der blev nemlig sendt nogle store smil ud til de fremmødte – men også på tværs af balkonen, og især dronning Silvia og prinsesse Sofia smilede stort til hinanden.

Prinsesse Sofia stod med lille prinsesse Ines i hånden, som offentligheden nu fik lov at se for første gang.
Det var derfor både en stolt mor – og nok også en stolt farmor – der strålede af glæde på den store dag.
Prinsesse Ines fik i hvert fald mange kærlige blikke fra sin farmor, dronning Silvia.
Dronningen havde dog også masser af tid til sine andre børnebørn.
Dem holdt hun også nøje øje med, mens de stod på balkonen.


Resten af fødselsdagen fejrede Carl Gustaf privat, omgivet af familien.
Men selvom vi skriver, at han var omgivet af hele familien, måtte kongen faktisk undvære et enkelt familiemedlem på den store dag.
Hvem det var, kan du læse herunder:
