Under jubilæumskoncert: Denne sang kunne kongefamilien ikke lade være med at synge med på
Lørdag eftermiddag var den svenske kongefamilie til en festlig og smuk jubilæumskoncert under åben himmel, der blev afholdt under Norrbro, der er den ældst bevarede stenbro i Stockholm.
Ved udendørskoncerten deltog ingen udenlandske kongelige, men det gjorde til gengæld størstedelen af den svenske kongefamilie.
Under koncerten blev der spillet en ganske særlig sang, som hverken kongen eller resten af den svenske kongefamilie kunne lade være med at synge med på.
For da den svenske musiker Magnus Uggla indtog scenen og sang nummeret ”Kung För En Dag”, spredte begejstringen sig hos både kongefamilien og resten af publikum.
Her rokkede, klappede og sang Sveriges kong Carl Gustaf sammen med resten af sin familie, og var med til at sprede god stemning ved jubilæumskoncerten, der blev afholdt for at markere den svenske konges 50-års regeringsjubilæum.
Koncerten blev vist på SVT1, og du kan se eller gense det flotte nummer ved at klikke her.