Victoria gør det igen: Sker for første gang i fire år
De sidste mange år har det tyske kvindemagasin Frau im Spiegel offentliggjort en årlig meningsmåling, hvor de spørger 1000 kvinder i Tyskland, hvem de synes er den mest populære prinsesse eller unge dronning i Europa.
Således også i år, hvor førstepladsen for første gang i fire år igen går til karismatiske kronprinsesse Victoria, 43, med 18 procent af stemmerne, ifølge den tyske Presseportal.
Kronprinsesse Victoria er selv delvist tysk, i det hendes mor, dronning Silvia er barn af en tysk far og en brasiliansk mor.
Sidste års vinder
Dermed overhaler hun hertuginde Catherine, 38, der har ligget på første-pladsen de sidste fire år, men denne gang må nøjes med en anden-plads med 16 procent af stemmerne.
Og det er især blandt de 14- til 39-årige, at hun er populær.
Vilde med Maxima
Tredjepladsen går til hollandske dronning Maxima, 49, med 14 procent, mens hertuginde Meghan, 39, følger efter med 8 procent og derefter kronprinsesse Mette-Marit, 47, med 5 procent.
Næste plads på listen indtager svenske prinsesse Sofia, 36, med 3 procent og derefter kommer dronning Letizia, 48, med 2 procent.
Kronprinsesse Mary, 48, må dele den følgende plads med dronning Mathilde, 47, og fyrstinde Charlene, 42, med 1 procent.