Victoria og Daniel i aktion hjemme på slottet

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel.

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel.

Arkivfoto: Lars H. Laursen
På trods af coronakrisen arbejder Sveriges kongelige familie flittigt i denne tid. Kronprinsesse Victoria og prins Daniel har igen været i aktion hjemme på Haga Slot.

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel har faktisk en hel del at se til midt i coronakrisen.

Forleden deltog parret i et digitalt seminar med fokus på den såkaldte Pep-rapport, der handler om unges livsstil, motion og kostvaner.

Kronprinsessen og prins Daniel var med til seminaret via de digitale medier, så Victoria og Daniel kunne sidde hjemme på Haga og deltage i mødet.

Den 31. marts  blev den nye rapport, som man talte om på seminaret, udgivet, og den stiller skarpt på børn og unges helse i Sverige.

Victoria og Daniel talte om rapport

Rapporten viser, at bare 14 procent af børn og unge, som var en del af undersøgelsen, er tilstrækkeligt fysisk aktive og spiser sund kost til gavn for krop og sind.

I undersøgelsen har flere end 9000 børn og unge i alderen 4-17 år svaret på spørgsmål om, hvorledes de træner og spiser.

Bag studiet spår organisationen Generation Pep, og det var i sin tid kronprinsesse Victoria og prins Daniel, som tog initiativ til projektet i 2016.

Victoria og Daniel vil inspirere

Victoria og Daniel håber med dette initiativ på at inspirere børn og unge i Sverige til at leve sundere og formidle viden om motion og sund levevis videre til andre.

Få BILLED-BLADET hjem til digSe alle vores tilbud her!

Mary og Frederik har samme målsætning

Danmarks kronprins Frederik og kronprinsesse Mary arbejder med samme målsætning herhjemme, og Frederik og Mary gør det blandt andet via deres forskellige protektioner samt med begivenheder som Royal Run.

Foto: BILLED-BLADET

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden