22. feb. 2024
Af Christinna Braun

Victoria og Daniel på USA-tur: Når lige hjem til vigtig familiefejring

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel.
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel.
Foto: Lars H. Laursen
Sveriges kronprinsesse Victoria og prins Daniel lige nu i Californien.

I mandags – den 19. februar – begyndte Sveriges kronprinsesse Victoria og prins Daniel deres officielle besøg i Californien, hvor de skal udvide og udvikle relationerne til den amerikanske stat, når det gælder innovation, grøn omstilling og kunstig intelligens.

Besøget varer fra 19.-22. februar.

På sidstedagen den 22. februar skal parret deltage i et seminar, hvor samarbejdet mellem Sverige og Californien diskuteres. Derefter venter en konference, hvor den grønne omstilling skal diskuteres, skriver det svenske kongehus.

Og så får kronprinsesse Victoria og prins Daniel ”travlt” med at komme hjem.

Deres datter, prinsesse Estelle, fylder nemlig 12 år dagen efter, den 23. februar.

Der er ikke meldt noget ud om, hvordan prinsesse Estelle skal fejre dagen, men den svenske kongefamilie har samme traditioner som i mange andre hjem med fødselsdagsgaver og sang om morgenen.

Prinsesse Estelle begynder derfor sikkert sin fejring hjemme på Haga Slot og senere på skolen Campus Manila, hvor hun går i 5. klasse.

Måske har mor og far, kronprinsesse Victoria og prins Daniel, også købt en lille gave med hjem fra USA til fødselaren – og måske også til lillebror Oscar på syv år.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-22/2023-kronprinsessfamiljen_sommar_foto_kunglhovstaterna.jpg
Familien ses her sammen i sommeren 2023.
Foto: The Royal Court of Sweden

Prinsesse Estelle kom til verden på Karolinska Universitetssjukhuset, og hun fik siden navnene Estelle Silvia Ewa Mary. Estelle er et gammelt slægtsnavn, Silvia er hendes mormors navn, Ewa er hendes farmors navn, og Mary er efter hendes fadder, Danmarks dronning Mary.

Læs mere om: