Victoria strålede hjemme på Haga Slot
Kronprinsesse Victoria deltog tirsdag den 15 december med en digital hilsen ved den globale lancering af FN’s Human Development Report 2020.
Lanceringen blev arrangeret af FN-organisationen UNDP sammen med Sveriges regering.
Kronprinsesse Victoria holdt tale
I år kan den særlige FN-rapport markere et 30 års-jubilæum, og årets rapport fremhæver, hvordan økonomisk og menneskelig udvikling kan finde sted uden, at det sker på bekostning af planetens ressourcer.
Strålede på Haga
I sin tale til det digitale topmøde havde kronprinsesse Victoria noget vigtigt at sige, og hun leverede med stil sin tale hjemme fra privatboligen på Haga Slot.
Det er ikke for sent
- Klimaændringer, forurening, tab af biodiversitet fra det dybeste hav til det højeste bjerg - der er ikke et eneste hjørne af planeten, som ikke er påvirket af os mennesker, sagde Victoria og fortsatte.
- De gode nyheder er, at det ikke er for sent at tage fat på disse udfordringer. Og som denne rapport viser, så er menneskelig udvikling en vigtig del af løsningen.