Victoria strålede til amerikansk havefest
Sveriges kronprinsesse Victoria og prins Daniel havde en skøn aften, da de var gæster på den amerikanske ambassade i Stockholm i en helt særlig anledning.
Victoria og Daniel til havefest
Victoria og Daniel var på ambassaden i anledning af en ny kunstudstilling med værker af amerikanske Alice Aycock.
Med en helt unik skulpturudstilling på Kungliga Djurgården har Aycock virkelig fanget svenskernes opmærksomhed.
Stolt ambassadør
Det var da også en stolt amerikansk ambassadør, Kenneth A. Howery, som i forbindelse med sin havefest introducerede kronprinsesseparret og de andre VIP-gæster for kunstneren Alice Aycock, der deltog i begivenheden via videolink.
Prins Daniel indviede udstilling
Skulpturudstillingen, som prins Daniel indviede i juni, er Alice Aycocks allerførste i Skandinavien, og den første som arrangeres i Prinsesse Estelles kulturstiftelses regi.
Smuk kjole
Kronprinsesse Victoria så til havefesten smuk ud i kjole fra by Malina Maisy.
Meget mere i BILLED-BLADET
I denne uges BILLED-BLADET kan du se de helt nye billeder fra en dejlig dag med kronprinsfamilien i Kancellihuset i Fredensborg, og så byder vi på et fantastisk gemmehæfte med dronning Anne-Maries og prinsesse Benediktes flotteste gallakjoler.