4. jun. 2010
Af af Jan Bergman

Victorias bryllup: Kom bag kulisserne i ny bog

Kronprinsesse Victoria og Daniel
Kronprinsesse Victoria og Daniel
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Kronprinsesse Victoria og Daniel åbner op for det allerhelligste omkring brylluppet i ny bog.

Kronprinsesse Victoria og Daniel inviterer nysgerrige indenfor, når deres bog, Vores bryllup - den officielle bryllupsbog, kommer til salg i butikkerne den 19. august 2010.

Kronprinsesseparret har indvilliget i at lade forfatteren Susanna Popova og fotografen Paul Hansen, følge med bagom kulisserne på Slottet under bryllupsforberedelserne.

Bryllupsmaden og tærter er blevet prøvesmagt, service, blomster og anden udsmykning er møjsommeligt udvalgt til den store dag, hvor kronprinsessen og Daniel Westling endeligt får hinanden ved den kongelige vielse i Storkyrkan i Stockholm.

Bogen byder på flere spændende detaljer fra forberedelserne og kronprinsesse Victorias store øjeblik, hvor hun afprøver bryllupskjolen, er ligeledes dokumenteret i bogen.

I bogen bliver dørene åbnet til deres kommende Hjem, Haga Slot, og der kommer beskrivelser fra selve renoveringsarbejdet som er foregået parallel med forberedelserne til brylluppet den 19. juni.

Med bogen ønsker Victoria og Daniel at give et indblik i hvordan det hele er gået til, og indvie læseren i de tanker og følelser, der er gået gennem parret i tiden fra forlovelsen og frem til selve brylluppet.

Læs mere om: