21. apr. 2019
Af Ulrik Ulriksen

Victorias fødselsdagsshow bliver helt fantastisk

Kronprinsesse Victoria
Kronprinsesse Victoria.
Foto: Mega
Der bliver gang i den på Öland, når kronprinsesse Victoria bliver fejret i anledning af sin 42-års fødselsdag søndag den 14. juni. En lang række svenske stjerner har nu sagt ja tak til at optræde i det TV-transmitterede fødselsdagsshow med Victoria på første række.
Der er lagt op til en herlig dag med mange festlige indslag, når kronprinsesse Victoria søndag den 14. juli fejrer sin 42-års fødselsdag på ferieøen Öland. Den kongelige fejring begynder allerede midt på dagen, når kronprinsesse Victoria kommer ud fra Sollidens slott sammen med prins Daniel og parrets børn samt kong Carl Gustaf og dronning Silvia, for at hilse på de mange fremmødte mennesker på slotsgrunden.

Victoria på første række

Få timer efter fortsætter fødselsdagsfesten på Borgholm idrætsplads, når den kongelige familie ankommer til det store show "Victoriadagen", der bliver sendt på den svenske kanal SVT1 kl. 21.00. Kronprinsesse Victoria og hendes familie sidder på første række, når en perlerække af kunstnere optræder på scenen.

Noget for enhver smag

Blandt de gode navne, som optræder for den kongelige fødselar, er melodi grandprix-sangeren Benjamin Ingrosso og hiphop-reggae sangeren Kaliffa Olle Karlsson. Der er med andre ord lagt op til en kæmpefest på scenen foran Victoria og den øvrige royale familie. Seneste nyt er, at også popsangeren Lina Hedlund og operasangeren Ricard Söderberg er på scenen, så der er noget for enhver smag til fødselsdagsshowet.

Læs mere om: