VIDEO: Prinsesse Adriennes dejlige dåbsdag
En stolt prinsesse Madeleine bar sin lille datter prinsesse Adrienne ud af Drotningholms Slotskirke efter en vel overstået dåb. Sammen med Madeleine og Adrienne kom også Chris O’Neill samt dåbsbarnets søskende Leonore og Nicolas.
Yndig med bare fødder
Prinsesse Leonore var bedårende i en hvid sommerkjole og med de fineste bare fusser. Skoene havde hun smidt ind i kirken, og mens mor og far tog opstilling for fotograferne, trissede Leonore sødt omkring.
Stolte bedsteforældre
Kong Carl Gustaf og dronning Silvia kom herefter ud af kirken og så glade og stolte ud. Herefter fulgte kronprinsesse Victoria og prins Daniel med deres Oscar, men måtte desværre undvære deres Estelle, der var blevet syg. Prins Carl Philip, prinsesse Sofia og deres sønner Alexander og Gabriel fulgte kort efter.
Se alle de dejlige billeder af den kongelige familie og deres gæster i BILLED-BLADET nummer 24, som byder på et dejligt dåbstillæg. Bladet er på gaden torsdag den 14. juni.