VIDEO: Prinsesse Madeleine og Chris O’Neill klar til dåb
Der har været travlt de seneste par uger, men det hele er nu klar til den kongelige dåb i morgen søndag.
Sådan var meldingen fra stedfortrædende informationschef Annika Sönnerberg, da BILLED-BLADET mødte hende foran Drottningholms slottskyrka, hvor prinsesse Leonore bliver døbt søndag klokken 12.00.
Hun kunne også fortælle, at dåbsforældrene, prinsesse Madeleine og Chris O'Neill, er meget forventningsfulde omkring den store familiebegivenhed, og at hun håber, at vejret holder.
BILLED-BLADET følger barnedåben fra start til slut og er klar med en festlig reportage i det kommende nummer.
Barnedåben bliver ikke vist på dansk TV, men hvis du har mulighed for at se svenske eller norske kanaler, sender SVT1/Sverige 1 "Prinsesse Leonores dåb" fra klokken 11.15-14.30. NRK1 sender "Kongelig dåb i Stockholm" fra klokken 12.00-12.45.