VIDEO: Se elegant Victoria og Daniel ankomme til festlig aften i København

Sammen med prins Daniel ankom en veloplagt kronprinsesse Victoria mandag aften til sit første officielle arrangement af flere under parrets tre dage lange besøg i Danmark.

Mandag, 16. september 2019 - af Marianne Singer

Med store smil og et forrygende humør ankom kronprinsesse Victoria og prins Daniel mandag aften til den svenske ambassadørs residens i hjertet af København, kun få meter fra Amalienborg.

Udenfor den pragtfulde residens på Sankt Annæ Plads stod Sveriges ambassadør i Danmark, Fredrik Jörgensen, sammen med fru Marianne klar til at byde kronprinsesse Victoria og prins Daniel varmt velkommen i Danmark. 

Vidunderlige Victoria 

Kronprinsesse Victoria så denne aften vidunderlig ud i en flot kjole med dyreprint og høje hæle.

Få kongeligt krus med BILLED-BLADET
Klik her og læs hvordan!

Indenfor i varmen ventede der det svenske kronprinsessepar en dejlig velkomstreception sammen med blandt andre socialminister Lena Hallengren, formand for arbejdsgiverforeningen Svenskt Näringsliv, Fredrik Persson, og Ylva Berg, direktør for Business Sweden, samt den store svenske erhversdelegation. 

Sammen med det danske kronprinspar

Det karismatiske kronprinsessepar er i Danmark de kommende to dage for at stå i spidsen for et stort svensk erhvervsfremstød. 

Undervejs får de godt selskab af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, som de har et meget nært forhold til. 

En fornem residens

Den svenske ambassadørresidens har ligget på Sankt Annæ Plads siden 1921.

Fredrik Jörgensen har været Sveriges ambassadør i Danmark siden 2015.

 

Kronprinsesse Victoria