10. okt. 2015
Af af Ulrik Ulriksen

VIDEO: Stolt prinsesse Madeleine varmede op til prins Nicolas' dåb

Prinsesse Madeleine tog prins Nicolas og prinsesse Leonore med til generalprøve i slotskirken.

Der var gang i den på Drottningholms Slott, da der lørdag eftermiddag var generalprøve på prins Nicolas' søndagsdåb i slotskirken.

Prinsesse Madeleine ankom til generalprøven med sine to børn.

På Drottningholms Slott samledes profiler i alle aldre fra den svenske kongefamilie lørdag eftermiddag til den vigtige generalprøve på prins Nicolas’ barnedåb i slottets kirke søndag.

Også præster, musikere og mediefolk var til stede, da de sidste detaljer faldt på plads, så alt er i orden til prins Nicolas' dåbsfest.

LÆS MERE: Prins Carl Philip skal være fadder for prins Nicolas

Prinsesse Madeleine kom med børnene

Lidt før 16.00 ankom først prinsesse Madeleine med søndagens dåbsbarn, prins Nicolas, og hans storesøster, prinsesse Leonore.

Prinsesse Madeleine havde veninden og fadderen Katharina Von Horn med til at hjælpe sig med de to søde børn, prins Nicolas og prinsesse Leonore.

Prinsesse Madeleine bar prinsesse Leonore ude af bilen, mens Katharina Von Horn tog sig af prins Nicolas.

Chris O'Neill kørte med søster

Lidt senere kom prinsessse Madeleines mand Chris O’Neill kørende med et par af sine familiemedlemmer.

Hans søster, Natascha Abensperg Und Traun, var således med i bilen.

Også prins Carl Philip var med til generalprøven, dog uden sin private prinsesse Sofia.

Prinsesse Estelle hyggede med farmor

Dåbsbarnets kusine, prinsesse Estelle, var selvfølgelig også med til generalprøven.

Inden den for alvor gik i gang, hyggede hun sig lidt udenfor på slotspladsen med sin farmor Eva Westling.

Det var i det hele taget udefra set en begivenhedsrig generalprøvedag, hvor man fik styr på de sidste detaljer som for eksempel musikken og lyssætningen, inden det går løs med den royale dåb 12.00 søndag.

Læs mere om: