Lørdag, 20. juni 2020 — af Marianne Singer

Wow! Victoria i dramatisk kjole fra H&M på nyt billede

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel er blevet fotograferet i anledning af deres ti-års bryllupsdag.
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel er blevet fotograferet i anledning af deres ti-års bryllupsdag.
Foto: Elisabeth Toll, Kungl. Hovstaterna
Kronprinsesse Victoria vækker opsigt i en ny sort festkjole fra H&M på nyt bryllupsdagsbillede med prins Daniel.

Det har været en sand gaveregn af flotte nye billeder af kronprinsesse Victoria og prins Daniel i denne uge.

De mange nye portrætter har det svenske kongehus delt i anledning af kronprinsesseparrets ti-års bryllupsdag fredag den 19. juni.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Utrolig smukt

Blandt billederne er også et utrolig smukt et af kronprinsesse Victoria og prins Daniel ude foran Gustav III' Pavillion i Haga Parken med bramgæs og deres søde små gæslinger omkring sig.

Kronprinsessen så her fantastisk ud i en raffineret balkjole i sort tyl med et volumniøst skørt i flere lag, der ifølge Svensk DAMtidning, er fra H&M’s bæredygtige Conscious Exclusive-kollektion.

Kostbart diadem

I den flot opsatte frisure glitrede Kokoshnikdiademet, også kaldet Strålediademet, der består af 47 stråler af diamanter.

Det nye portræt af Victoria og Daniel.
Foto: Elisabeth Toll, Kungl. Hovstaterna

Ligesom prins Daniel, som var skarp i kjole og hvidt, bar Victoria Serafimerordenens lyseblå bånd og derudover et miniatureportræt af kongen indrammet i brillanter.

De fine pumps er fra Roger Vivier, mens diamantøreringene er de samme, som Victoria bar dagen inden sit bryllup i 2010.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden