10. okt. 2016
Af Marianne Singer

Thailands kong Bhumibol kæmper med helbredet

kong bhumibol
Kong Bhumibol.
Foto: AOP
Det thailandske hof meddeler, at lægerne nøje overvåger kong Bhumibols sundhedstilstand.

Det ser ikke alt for godt ud med helbredet hos verdens længst siddende monark, Thailands kong Bhumibol, der er 88 år.

Ifølge BBC News meddeler det thailandske hof, at kong Bhumibols sundhedstilstand ikke er stabil.

LÆS MERE: Kong Bhumibol er syg

Kong Bhumibol indlagt det meste af 2016

Kong Bhumibol har ikke vist sig i offentligheden i flere måneder og har været indlagt på hospitalet det meste af året.

Søndag oplyste hoffet, at kong Bhumibols blodtryk var faldet, og der blev gjort klar til en hæmodialyse - en procedure, der anvendes til behandling af nyresvigt.

Derefter blev kong Bhumibols blodtryk igen normalt, og lægerne overvåger nu nøje hans tilstand.

Læs mere om: