13. jun. 2011 (Opd. 29. jul. 2025)
Af Jon Bloch Skipper

Tog det virkelig fem uger at lave Kate og Williams bryllupskage?

Kate og William ved brylluppet den 29. april 2011.
Kate og William ved brylluppet den 29. april 2011.
Foto: John Stillwell/AFP/Ritzau Scanpix
William og Kates bryllupskage tog efter sigende fem uger at lave. Hvordan kan det lade sig gøre? Blev den frosset ned, eller blev det en meget tør kage? Med venlig hilsen W. Balle

Kære W. Balle!

Det er rigtigt, at det tog kagedesigneren Fiona Cairns og hendes medarbejdere fem uger først at udtænke, derefter at udføre de mange elementer til den overdådige otte-etagers bryllupskage.

De blev lavet af de bedste råvarer i konditoriet i Fleckney, Leicestershire, hvor de også blev opbevaret forsvarligt, indtil de blev transporteret til Billedgalleriet på Buckingham Palace. Her tog det Fiona Cairns og hendes hold to arbejdsdage at samle kagen, der var lavet som en traditionel frugtkage (med et twist af bl.a. cognac) og luksuriøst udsmykket med bl.a. brudeparrets fællesmonogram og 900 håndlavede, spiselige blomster, herunder den engelske rose, skotske tidsel, irske trekløver og walisiske påskelilje. Disse blomster indgik også i brudebuketten.

Mange hilsner
Jon Bloch Skipper

https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-29/20110429-151754-6-3610x2252ma.jpg
Holdet gør den kæmpestore bryllupskage klar til det kongelige bryllup.
Foto: John Stillwell/AFP/Ritzau Scanpix

Spørgsmål og svar har tidligere været bragt i BILLED-BLADET.
Historiker og royalekspert Jon Bloch Skipper er forfatter til flere bøger om og med de kongelige, herunder "Tre søstre: samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie" (2008).


Mere om: