4. apr. 2018
Af Christinna Braun

VIDEO: Prinsesse Benedikte lagde grundsten til nyt kollegie

Onsdag den 4. april lagde prinsesse Benedikte grundstenen til Forælder Fondens nye kollegiehus.

Det var en glad og smilende prinsesse Benedikte, der onsdag deltog ved grundstensnedlæggelsen og rejsegildet for Forælder Fondens nye kollegiehus ved Grønttorvet i Valby.

Prinsesse Benedikte har været protektor for Forælder Fonden siden fondens opstart i 1966, og fonden har til formål at hjælpe enlige mødre og fædre.

Det nye kollegiehus er for dem, der er alene med børn, studerende og har lyst til samvær og netværk med andre i samme situation, skriver Forældre Fonden på deres hjemmeside.

Prinsessen gik efter tonerne

Mellem byggelarm og gravemaskiner stod prinsesse Benedikte flot og elegant, og i samarbejde med murermesteren lagde hun grundstenen til det nye kollegiehus.

Det fejredes med store smil fra prinsesse Benedikte, der efterfølgende, sammen med resten af arrangementet, gik efter tonerne fra et jazzband, der guidede flokken til receptionen ved Grønttorvet.

Prinsesse Benedikte
Prinsesse Benedikte går efter tonerne af Jazz bandet.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: